Power Racing indgår samarbejde med Awareness Racing & Julemærkefonden

Vi er blevet julemærkeven og har i den forbindelse doneret et af vores sving til Julemærkefonden. Dette sker via et samarbejde med Awareness Racing som er et racerteam placeret i Søborg, og vil gennem deres race arbejde for, og eksponere Julemærkefonden og deres gode arbejde. Christian og Peter Klingenberg er brødre der er født og opvokset i Søborg, og har imellem dem over 30 års erfaring, samt opnået flotte resultater på elite niveau i Dansk Karting. Nu er de tilbage! Men denne gang er gokarten skiftet ud med en fuldblods racerbil, der skal køre om mesterskabet på de danske baner.

Christian og Peter ønsker igennem deres team ikke blot at opnå flotte resultater bag rattet, men lige så vigtigt arbejder de for en god sag. Julemærkefonden står aller forrest, og de har en eksklusiv aftale omkring race i Danmark. Dermed kan både Julemærkefonden og teamets partnere være med til at eksponere sig via nye kanaler de normalt ikke har brugt før. Awareness Racing en non-profit organisation, der ud over at køre race på højt niveau, vil donere overskuddet fra teamet hvert år til Julemærkehjemmene. Så vi håber på at kunne skaffe en masse sponsorer så vi både kan gøre flot reklame for Julemærkefonden på ikke bare banerne, og  via den live Tv-transmission der er fra løbende på TV2-Sport, men også få et flot overskud vi kan donere til børnene. Samtidig arbejder vi på at give børnene personlige oplevelser som f.eks. at prøve gokart, invitere dem med til løb og komme bag kulissen, high-speed ture osv.

Tirsdag d. 18. august er Julemærkehjemmet Kildemose inviteret af Awareness Racing, der benytter deres sponsorat og samarbejde med Power Racing Gokart Akademi, ud til en speciel oplevelse. Et helt eksklusivt arrangement kun for børnene, hvor de får kyndig instruktion og vejledning samt det nødvendige sikkerhedsudstyr stillet til rådighed. Herefter skal de selv være racerkørere i nogle timer, hvor de under ordnede forhold kan udfordre sig selv og hinanden på den flotte bane. Og mon ikke der bliver kigget en ekstra gang på det fine skilt i sving 3!