DASU Trophy ændrer turneringsform og bliver nu kørt over én enkelt afdeling, hvor deltagerne i den største elektriske gokartturnering i Danmark har mulighed for at vinde præmier for mere end 25.000 kr.
Det var oprindeligt planlagt, at DASU Trophy skulle foregå over tre afdelinger fordelt i januar, februar og marts, men for at imødekomme ønske fra flere deltagere reduceres antallet af turneringsweekender til et enkelt brag af en gokartweekend, hvor vinderne i de fire individuelle vægtkategorier foruden titlen som mester i elektrisk gokart også vinder gavekort til gokartkørsel hos Power Racing i Herlev samt VIP billetter til Copenhagen Historic Grand Prix i august.