Vil du gå til gokart?

Træne med ligesindede hvor du både lærer og har det sjovt? Race Club – Power Racings Race Klub er svaret! Gokart for børn og voksne!

Vores egen gokartklub hedder “Race Club”. Det er en klub i og med, vi har faste træningsdage, og du bliver altid bedre gang for gang. Når det er sagt, så er der ingen binding eller abonnement – du møder op, når du kan og har lyst! Race Club er for alle niveauer, og vi tager hånd om den enkelte.

Race Club kører hver tirsdag. Man kører fra kl. 17:00-18:30 og 18:30-20:00, hvor du får 30 minutters effektiv kørsel under kyndig overvågning af vores dygtige instruktører, som giver instruktion og feedback undervejs. Det er for dig, der gerne vil være en bedre gokartkører.

I ulige uger er det for let-øvede, mens det i lige uger er for de mere erfarne. Som udgangspunkt starter man altid hos let-øvede, hvorefter man har mulighed for at komme videre hos det øvet hold. Dette sker i samarbejde med instruktørerne hos Race Club. For at køre med de erfarne kræver det, at du dels er hurtig, men også at du kan køre fornuftigt med andre. Er du i tvivl, så hør en instruktør ad om mulighederne.

På den måde får alle mest ud af det. Er du i tvivl så kontakt os endelig!

Man skal have kørt gokart hos Power Racing Gokart Akademi inden man kan starte til Race Club. Man skal have kørt hos Power Racing mindst tre gange eller skal man have kørt under 34 sekunder på en omgang inden for et år. Ellers kan man risikere at blive afvist på dagen. Hvis der er spørgsmål, er I velkommen til at kontakte os.

OBS: Du skal møde hos Power Racing, så du er klar til at køre kl. 17.00 eller 18.30, da vi starter præcist. Kommer du for sent, kan vi ikke garantere plads, eller at du kan køre alle heats.

Tilmelding til Race Club

LET-ØVEDE

300kr

pr. træningsaften (ekskl. licens) 

ØVEDE

300kr

pr. træningsaften (ekskl. licens) 

Professionel Instruktør

Fast instruktør på Race Club er Le Mans-kører Christoffer Nygaard. Den 36-årige racerkører begyndte selv sin racerkarriere i gokartsporten, og han ser frem til at give såvel kunder som unge talenter gode råd og brugbare fif uanset hvilket ambitionsniveau, de har under speederfoden. Har du lyst til at vide mere om Christoffer eller følge hans karriere, kan du gøre det via hans fanside Christoffer Nygaard på Facebook.

Alle kørere er velkomne. Eneste krav, inden du melder dig til Race Club, er, at man har kørt tre gange hos Power Racing Gokart Akademi, eller at du har kørt under 34 sekunder på en omgang; på den måde får du mest ud af det.

Betaling er pr. træningsaften. Du tilmelder dig derfor bare de gange, du har mulighed for at deltage. 

Billeder fra Race Club

Træningsøvelser

Ved hver træning bliver der lavet forskellige øvelser, som gør, at du i sidste ende vil blive en hurtigere gokartkører.

Altid plads til forbedring

Om du har kørt gokart et par gange, eller om du har gjort det i flere år, så er vi sikker på, at vi kan give dig nogle tips til at forbedre din tid eller køreteknik.

Masser af udfordring

Ved Race Club kører vi både med og mod uret, så der rig mulighed for at blive udfordret ved forskellige slags sving.

Klubmesterskab

En gang om året afholder vi et Klubmesterskab, hvor der bliver kørt forskellige afdelinger med hver sin udfordring. Udover at stå øverst på podiet, så er der også fede præmier.